March 21, 2024

Ugens Kulturpersonlighed: Anders Wortmann

Anders Wortmann er komiker, far til Nellie og kærester med Trine. Han er lige nu aktuel med showet "FAR".

Ugens Kulturpersonlighed: Anders Wortmann

Udgivet d. 21/3-24

Anders Wortmann er komiker, far til Nellie og kærester med Trine. Han udkommer hver uge med de 2 podcasts “Morgenkøterne Podcast” & “Skovmand og Wortmann i Gaden” og så er han desuden blevet voldsomt populær på SoMe, hvor han deler sjove sange og sketches om især familielivet. Lige nu er han aktuel med showet “FAR”, som er en blanding af standup, guitarspil, dans, indspillede numre og teater - og han har sin far med på scenen.

Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?

Kultur er for mig lig med fællesskab og noget at samles om både med venner og familie. Noget at grine af, noget at blive imponeret over og noget at være sammen omkring. Som småbørnsfamilie er vores kulturforbrug i øjeblikket begrænset, men vi prioriterer at komme afsted indimellem, men mest på datterens præmisser. Men når hun hygger sig, så gør vi heldigvis også. Og så sniger der sig en enkelt kæresteaften ind hist og pist, hvor vi tager ud og griner sammen eller hører musik med venner. 

Hvilken oplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?

For få år tilbage var vi inde og se Tarzan the Musical i Fredericia Teater. Jeg har altid haft en hemmelig drøm om at være med i en musical, og Trine var da også nødt til at tysse på mig flere gange, fordi jeg sad og nynnede med. Jeg var meget imponeret over både sang, skuespil, scenografi og koreografi - jeg elsker, når nogen har gjort sig umage. Og det var helt tydeligt, at det havde de. Vi er ikke typerne, der tager på museer til kunstudstillinger, men hvis der f.eks. er en “mini-by” som er sjov at kigge på/opleve for datteren, så tager jeg mig selv i at læse historien på skiltene.

Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?

Vi kunne godt være bedre til at prioritere det i hverdagen, men det er vi ikke - hverdagens trummerum og travlhed som småbørnsfamilie løber afsted. Det skal planlægges i god tid for at få det hele til at gå op - men vi er afsted et par gange om året. 

Til gengæld håber jeg qua min komik, at jeg sender noget kultur ud til andre, og så tager vi revanche på den ugentlige oplevekonto, når vi ikke har små børn mere. 

Hvordan vil gogoo styrke dit kulturforbrug?

Jeg kendte ikke gogoo, men synes det er fedt, at der er en app, der giver et hurtigt overblik over kultur tæt på, hvor du befinder dig. 

Hvilke tre events vil du anbefale lige nu?

Tag på open mics i hele landet og oplev kendte som ukendte komikere øve deres materiale, det er altid noget helt særligt fra gang til gang. Det er ikke særlig dyrt, du får lov at grine – og hvis du ikke får lov at grine, så var det ikke særlig dyrt og øllene var kolde. 

Peter Werner, der sidste år vandt årets Talent ved Up Festival (Komikernes nye festival) er også aktuel med sit one man show “Werner om dig” og har få shows tilbage, hvis man vil nå at opleve det. Han er vildt dygtig!

Martin Kanstrup turnerer også lige nu med sit show “Træls” og fylder salene i Danmark. Han spiller også guitar og fortæller jokes på en rigtig dejlig jysk tilbagelænet måde. Han er skide sjov!  

Det var godt nok meget med Comedy, så I får lige en mere - Tag ind og hør FÆTTERS.

Hvilke projekter har du gang i nu?

Lige nu turnerer jeg selv rundt med mit show “FAR” sammen med min sønderjyske far og vores turné er forlænget ind i efteråret 2024. Det skulle egentlig kun have været 3 shows, men nu laver vi 55 shows i stedet. Showet handler om forældreskab, og der er både noget til fædrene, mødrene og bedstemødrene (siger min far). Showet er en blanding af standup, guitarspil, dans, indspillede numre og teater og varer 1,5 time. 

Derudover udkommer jeg ugentligt med 2 podcasts “Morgenkøterne Podcast” med min tidligere radiomedvært Matilde Alexandra og “Skovmand og Wortmann i Gaden”, som jeg laver med radiolegenden Niels Skovmand (kendt fra bl.a. Skovmand & Bue) og komiker og youtuber Johnni Gade.

Og sidst men ikke mindst skriver jeg på noget nyt, som jeg endnu ikke kan skrive mere om… Til gengæld kan jeg sige, at vores husrenovering endelig er blevet færdig efter 5 år. Det er vi flere herhjemme, der er meget glade for.

Let’s gogoo! 

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.